IT-servicen var centraliseret og supporterede kommunens 10.000 medarbejdere. Den var designet efter ITIL og opdelt i 1., 2. og 3. supportlinje, og KPI-rapporterne sagde, at servicen fungerede godt. Analysen viste, at 88 % af henvendelserne over telefonen var ikke-værdiskabende, og at blot 17 % af opkaldene blev løst one stop. Efter eksperimenterne steg one stop-andelen fra 17 til 72 %, og end to end-tiden for de videresendte henvendelser faldt fra gennemsnitligt 8 til 2,5 dage. Ledelsen udstak normalt forbedringsmål på 5-10 %. Nu havde de opnået et kvantespring uden et eneste mål.
Kilde: Riv servicefabrikkerne ned, s. 257-261
Boligstøtte: op til 17 kontakter og 10 medarbejdere
af ansøgningerne var komplette, når de nåede sagsbehandlerne
Studiet viste 50 % ikke-værdiskabende efterspørgsel i borgerservice og kun 30 % komplette ansøgninger hos sagsbehandlerne. Medarbejderne sagde det selv: "Du kan forvente, at det tager op til tre måneder at få en afgørelse fra os og op til fire måneder at få udbetalt støtte. I løbet af den tid kan du forvente at være i kontakt med os op til 17 gange, og der vil være op til 10 forskellige medarbejdere, der arbejder på din ansøgning." I eksperimentet fjernede de opdelingen mellem borgerservice og sagsbehandlerne, så ansøgerne med det samme mødes af en medarbejder, der kan vurdere ansøgningen. De lærte, at langt de fleste, som på papiret ser ud som snydere, bare har svært ved at forstå, hvordan de skal ansøge. AFKLARET 19. nov.: en rigtig case. Historien er fortalt som en leders rejse, men resultaterne er rigtige.
Kilde: Riv servicefabrikkerne ned, s. 111-120
Byggesager i en dansk kommune
af efterspørgslen var ikke-værdiskabende
Kommunen studerede sin byggesagsafdeling og lærte, at omkring 78 % af efterspørgslen var ikke-værdiskabende: rykkere, genindsendelser, borgere, der spurgte, hvad der var sket med en ansøgning, der var gået i sig selv. Afdelingen havde en backlog på cirka 2.700 uafsluttede sager. Systemet har altid travlt, og medarbejderne tror ikke, de har tid til at inddrage ansøgerne tidligt. Men de er travle, netop fordi de ikke gør det.
Kilde: AI er ligeglad, kapitel 1 og 2
Børn og familie: en hjælp, der hjælper
Hvad hjælpen førte til for børnene
25 %bedre31 %ingen effekt44 %værre
En anonym sms-undersøgelse spurgte forældrene, i hvor høj grad deres børn var hjulpet af kommunens indsats. 74 forældre svarede, og gennemsnittet lå på 4,3 ud af 10. Familierne fik hjælp af i gennemsnit 11 forskellige personer, forudsigeligt helt op til 28. Indsatsen førte til en forbedring i kun 25 % af tilfældene, og i 44 % kunne man spore en forværring. Afdelingen brød med de gamle antagelser og gav hver familie en primær rådgiver, der var ansvarlig for hjælpen fra start til slut. Barnet eller familien blev aldrig overleveret på tværs af funktionelle grænser.
Kilde: Riv servicefabrikkerne ned, s. 243-247
Det siger de selv
»Min oplevelse af at arbejde med Vanguardmetoden er, at den er enormt ambitiøs. Den er strategisk i forhold til rammerne for arbejdet og samtidig meget konkret, når resultaterne skal omsættes i praksis. Metoden er ambitiøs, fordi den, i modsætning til så mange andre forandringsmetoder, behandler alle aspekter på én gang. Det er kultur- og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse, samtidig med at vi fremmer innovation af den service, vi leverer, og af måden, vi organiserer og udfører arbejdet på. Det stiller meget store krav til forankringen og engagementet i hele ledelseslaget og betyder, at ansvar og ejerskab ikke kan uddelegeres til en konsulent, men skal ligge i linjeledelsen.«
»Vanguard fik os til at stoppe op og tænke. De hjalp os med at udfordre konventionerne og skabe en dybtgående forandring af vores service, med løsninger bygget op omkring kunderne, og de åbnede vores øjne for mulighederne for en forandring på tværs af myndigheder og andre sektorer.«
»At forstå mere om kundernes rejse gennem systemet rejser grundlæggende spørgsmål og skaber en dialog, der alene handler om, hvordan man bedst tjener dem, samtidig med at man undersøger, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Det er virkelig en øjenåbner og hjælper dig med at forstå, hvordan dine kunder møder din organisation, og hvorfor de opfører sig, som de gør.«
»Det er smertefuldt at erkende, hvor meget tid der bliver brugt på at forbedre ikke-værdiskabende arbejde. Vanguard åbnede mine øjne for, hvad der skal til, for at min afdeling har en eksistensberettigelse set fra kundens perspektiv.«
»Den nye tænkning har skabt en service, der er lige så forskellig for mine patienter, som nat er fra dag. De er meget glade, og det er jeg også.«
»Det her går dybere end integration. Vi bruger nu tid på at forstå, før vi foretager faglige vurderinger. Vi bygger relationer i stedet for at reagere transaktionelt, vi tager ansvar i stedet for at henvise til andre, og vi tager os tid til at forstå, hvad et menneske har brug for for at leve et godt liv, i stedet for at bevilge standardløsninger.«
»Vi forandrer vores sociale system takket være Vanguardmetoden. Vi arbejder sammen med familierne for at forstå, hvad der virkelig betyder noget for dem. Vi har halveret antallet af børn, der skal anbringes.«
»Konsulentstyret forandringsarbejde har været drevet i den svenske offentlige sektor i årtier. Vanguardmetoden adskiller sig fra de fleste andre ved, at hovedperspektivet kan beskrives som tillid. De fagprofessionelle og deres kompetence er i fokus, og kvaliteten sikres gennem kollegialt samarbejde. Når der vises tillid til medarbejdernes kompetence, bliver tillidsstyring mellem ledelse og medarbejdere mulig.«
Privat sektor
Fra bøgerne
Forsikringsselskabet: salg i 0,56 % af henvendelserne
af kundekontakterne var ikke-værdiskabende efterspørgsel
Et af Danmarks største forsikringsselskaber havde ca. 300.000 privatkunder og omkring en million kundekontakter om året, styret med mål for opkald, salgskonkurrencer og salgsbonus. Direktøren tog selv et headset på og lyttede til 20 opkald: 13 var ikke-værdiskabende. Teamets analyse af mere end 4.000 henvendelser viste 70 % ikke-værdiskabende efterspørgsel, omkring 700.000 kundekontakter om året, og at der kun blev solgt i 0,56 % af tilfældene. Da medarbejderne holdt op med at presse produkter på kunderne og i stedet rådgav ud fra deres behov, faldt omkostningerne. Og jo mindre man fokuserede på at sælge, desto mere solgte man. "Det var ikke en salgsmetode, men en rigtigt-for-kunden-metode."
Kilde: Riv servicefabrikkerne ned, s. 248-256 (også i AI er ligeglad, kapitel 2)
Pensionsselskabet: 210 kroner ud for hver 100 kroner ind
For hver 100 kr. i præmie
Præmie ind
100 kr.
Erstatning ud
210 kr.
Selskabet havde et pensionsprodukt til firmaer med lav risiko. Da ledelsen undersøgte det, udbetalte de 210 kroner i erstatning for hver 100 kroner i præmieindtægter. En stor del af de indtegnede virksomheder opfyldte ikke indtegningskriterierne. Sælgerne blev belønnet for at sælge, og det gjorde de. Kvalitetsmålet sagde, at 95 % af sagerne skulle følge forretningsgangene, og det blev altid opfyldt. Men kunderne fik ikke det, de havde aftalt, i 20 % af tilfældene, også i de sager, der var blevet kontrolleret. Kvalitetskontrollen gjorde ingen forskel for kunderne.
Kilde: Riv servicefabrikkerne ned, s. 43-47
»Gennem mørkt«: når mæglerne lærer systemet at kende
År til porteføljen går i nul
Planlagt
3 år
Faktisk
5 år
Et privat forsikringsselskab sælger gennem mæglere, og IT-systemet kan behandle en sag hele vejen til færdig police, uden at en underwriter ser på den. Internt kalder man det at gå gennem mørkt. Mæglerne lærer, hvilke felter der får en sag til at gå mørkt igennem, og andelen vokser. Inde i selskabet registreres det som efficiens. Men risikovurderingen på de sager er markant dårligere, og systemet kompenserer ved at overopkræve de kunder, det prissatte korrekt. Nogle af de gode kunder forlader selskabet.
Kilde: AI er ligeglad, kapitel 4
Peter: fra 35.000 kr. til fem minutter
35.000 kr.
præmien, når reglen bestemmer
5 min.
for teamet, der havde studeret arbejdet
Peter vil forsikre sit køretøj, som han bruger til at køre sin kæreste, der sidder i kørestol. Klassifikationsreglen gør det til et transportkøretøj: præmie 35.000 kr. En leder tog sagen op gennem kæden helt til den mest erfarne underwriter og fik et skriftligt svar. Reglerne skulle følges. Imens havde et lille team i samme selskab studeret arbejdet. Da Peters sag landede hos dem, løste de den på fem minutter. Ingen brød nogle regler. De så på, hvad Peter faktisk lavede, og prissatte risikoen derefter.
Kilde: AI er ligeglad, kapitel 1, 4 og 5
Det siger de selv
»På trods af, at denne metode endnu ikke er industristandard, så tror jeg oprigtigt, at flere og flere organisationer vil gå denne vej. Jeg mener ikke, at der er noget derude, der er sammenligneligt og kan løse de problemer, som alle organisationer har i dag.«
»Vi brugte Vanguardmetoden i Telstra. Det er en grundlæggende måde at undersøge hele organisationen på, ikke kun IT-komponenterne. Det er en metode til virkelig at forstå, hvad der betyder noget for kunden, til at forstå det dysfunktionelle i de nuværende forandringsmetoder, mål og opfølgning, og til at få dem, der udfører arbejdet, til at eksperimentere lokalt og designe nye måder at arbejde på. Den går utrolig dybt.«
»Der var mange eksempler, hvor vi med gode intentioner skabte regler, der havde de helt forkerte konsekvenser og kostede os penge. Ved at anvende Vanguardmetoden sparede vi millioner af pund på skadesudgifter.«
»Tiden til at afgøre forsikringskrav faldt fra i gennemsnit 84 dage til 6 dage.«
»Vores NPS steg til over 90 %. Vi sænkede driftsomkostningerne med 30 % og sparede over 100 millioner pund. Vi øgede også salget med 20 %.«
»Vores kontaktcenter har fået 80 % mere kapacitet. Vi fjernede vores telefonmenu, fordi kunderne kunne få det, de ville have, ved første kontakt. Alle de opkald, vi havde outsourcet til vores kontaktcenter i Indien, blev taget hjem igen, og vi sparede stadig penge.«
Tag kontakt
Lyder det som jeres organisation?
En samtale på 30 minutter er en god start. Vælg den måde, der passer dig.