Finansminister Bjarne Corydon åbner på anbefaling af Produktivitetskommissionen op for mere bonusaflønning indenfor det offentlige.

Det er for mig ubegribeligt, at professorerne og eksperterne i Produktivitetskommisionen kan anbefale noget med så lidt relevant videnskabelig evidens.

I rapporten fra Produktivitetskommissionen henviser man blandt andet til to kilder (Prendergast 1999, Lazaer 2000) for at bevise, at der er gode erfaringer med bonusafløninnger indenfor det private. Lazaer beskriver, hvordan man har øget produktiviteten hos en virksomhed, der udskifter bilruder ved at gå over til akkordløn, og Prendergast henviser til, at der kan opnås produktivitetsforbedringer ved ‘simpelt arbejde’. Er arbejdet ikke ‘simpelt arbejde’ er der ikke meget evidens for at bonusaflønninger virker efter hensigten. Til gengæld er der masser der viser, at det virker direkte modsat, når arbejdets kompleksitet vokser. Se eventuelt denne fantastiske RSA video eller læs hvorfor. Dette handler ikke om politik, men om hvordan man designer og leder arbejdet og hvad der motiverer os mennesker.

I Billund Kommune er man allerede begyndt: lad være med at sygemelde dig i tre måneder og få en bonus på 1000 kroner. Antagelsen må være, at medarbejderne pjækker. Men hvis det er tilfældet, hvad er årsagerne så til det? Svaret bliver næppe at vi mangler en bonus for at komme på arbejde. Og bonusaflønninger fortæller dig ikke meget om årsager.

Et af de store problemer med bonusser er, at de kan se ud til at virke på kort sigt: det påvirker adfærden hos dem, der skal opnå bonussen, så det ser ud til, at de virker. Desværre er det lidt som at tisse i bukserne. Bonusser motiverer til at opnå bonusser – også selv om det bliver på bekostningen af virksomheden. (Dette er i øvrigt også noget, som Prendergast henviser til).

Jeg har for nyligt skiftet bank, og fik i den forbindelse tilsendt et spørgeskema på, hvordan rådgivningsmødet i banken var forløbet. Rådgivningsmødet gik perfekt. Rådgiveren var kompetent og havde ydelser på hylden, som modsvarede mit behov som kunde. Det var leveringen af ydelserne, som gik dårligt: oprettelsen af lån, konti, adgang til netbank osv. Som en konsekvens har jeg haft ringet et to-cifret antal gange med ikke-værdiskabende efterspørgsler.

Intet af dette havde at gøre med rådgiveren. Men det interesserede man sig ikke for i spørgeskemaet.

En kommunaldirektør fortalte mig engang, at det er vigtigt at have et langsigtet fokus. Jeg var enig. Så sagde han, at de havde arbejdet med at få implementeret deres værdigrundlag de sidste 2 år, og havde til hensigt at fortsætte arbejdet i 2014. Arbejdet foregik udelukkende på ledelsesniveau. De havde dog svært ved at se effekterne af arbejdet. Jeg sagde, at det jo er svært at vurdere om noget er bedre, hvis man ikke ved, hvilket problem man forsøger at løse til at starte med. Han sagde det handler om at tænke langsigtet og at forandring tager tid. Jeg var meget uenig.

Alle ovenstående eksempler har til formål at forbedre den organisatoriske præstation ved at fokusere på medarbejderne: hvordan kan vi motivere dem til at komme på arbejde? Hvordan kan vi forbedre vores rådgivere? Hvordan kan vi få medarbejderne til at påtage sig vores værdier (så de præsterer bedre?). Vi har lært, at det fundamentalt set er det forkerte sted at fokusere. Ser man på hvilke faktorer, der påvirker den organisatoriske præstation, ligger årsagerne i størstedelen af tilfældene at finde i systemet. Hvis du vil teste dette selv, så se her.

Det positive ved ovenstående eksempler er de gode intentioner. Konsekvensen vil desværre forudsigeligt være spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer. De gode intentioner er intet værd, uden et andet perspektiv.

Tænk sig, hvis kunderne begyndte at sende administrationsgebyr ud til firmaerne og kommunerne på ting, der er blevet fejlagtigt udsendt. Fejl firmaet har lavet. Tiden der anvendes på ikke-værdiskabende efterspørgsel.Tiden jeg skal bruge på at vente i kø hos Skat, for at rette en fejl, de har lavet. Tiden jeg skal bruge på at rykke for ydelser der ikke bliver leveret som aftalt. Idag sender virksomhederne jo regningen (direkte eller indirekte) videre til dig som kunde. Tænk sig hvis kunderne begyndte at gøre det samme?

Tænk sig, hvis banken forstod min end-to-end oplevelse, mine behov og det som er vigtigt i relation til at blive kunde? Tænk sig, hvis det var det primære fokus de kontinuerligt blev ved med at forbedre sig i forhold til? Tænkt sig, hvis man brugte lige så meget tid og energi på at forstå og forbedre arbejdet, som at formulere værdigrundlag, politikker og forretningsgange? Tænk sig, hvis man begyndte at forstå årsagerne til et dårligt arbejdsmiljø i ældreomsorgen? Tænk, hvis man nu kan stole på SoSu’erne?

Med andre ord, tænk sig, hvis politikere og ledere begyndte af forstå og forbedre de 95%…

Er det virkeligt så utænkeligt?